Information

Klatrecentralen er uopvarmet, her er læ, men køligt. Du får dog hurtigt varmen når du klatrer, men medbring alligevel en varm trøje.

 

Står du stille på gulvet og kigger på dem der klatrer, så klæd dig på, som var du udenfor.

Alle er velkommen i Klatrecentralens Kafé, hvor der er lunt, kaffe og et godt udsyn til de klatrende.

 

Da vores forlystelse er bygget på 1. sal i en gammel fabriksbygning uden elevator, er der desværre ikke kørestolsvenlig adgang.

 

For at klatre på egen hånd, skal man mindst være 120 cm høj.

Maks vægt pr. person 120 kg.


Mundbind og nye retningslinjer

Der skal benyttes mundbind fra man træder ind i klatrecentralen og indtil introduktionen er færdig.

Når du klatre, behøver du ikke at have mundbind på.

Hvis du ikke har mundbind på, opfatter vi det som om at du er fritaget.

Om Klatrecentralen

Information Klatrecentralen

Martin og Susanne 

Klatrecentralen er et gammelt kraftværk, som tidligere i dens liv har leveret varme til store dele af Maglemølle. Vi vil gerne genoptage aktiviteten på Maglemølle, og endnu en gang skabe varme i kraftcentralen, men på en ny og mere levende måde.

 

Målet med Klatrecentralen er, at vi gerne vil give udfordringer og sjove aktiviteter til folk, som har lyst til at mærke dem selv. Klatrecentralen har mange udfordringer i mange forskellige sværhedsgrader.

 

Alle er velkommen i vores klatrecentral — vi har både åbent for familie, institutioner, firmaer og grupper. Vi vil gerne skabe muligheder for, at du ser nye sider af dig selv og dine nærmeste! Der er så mange positive aspekter ved at udfordre sig selv. Det kan både være, at være den seje der tør noget vildt eller den seje der tør at sige fra. Det skal være en positiv oplevelse for alle.

 

Hvis man ikke er så glad for at klatre, men gerne vil med ud og se de andre have det sjovt, så kan man sidde i vores Kafé, hvor man har overblik over alle de klatrende.

Etableringen af Klatrecentralen er sket med økonomisk støtte fra EU's Landbrugsfond formidlet gennem LAG Sydsjælland. Vi takker for støtten og opfordrer hermed alle med store drømme om at undersøge deres muligheder for tilskud her. Læs mere om EU's Landbrugsfond her.

Åbningstider


Lørdag 12:00 - 16:00


Vi har altid åbent for arrangementer, uden for vores almindelige åbningstid 

Kontaktoplysninger

 

Klatrecentralen

Maglemølle 82

4700 Næstved

Tlf. +45 42 49 18 69 

Mail: info@klatrecentralen.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.”

Cookie- og privatlivspolitik
Godkend